Medlemslogin Opret profil

Sponsorer

Velkommen til

Magnus og Christian var til udtagelsesstævne til ungdoms-VM (WYSC) i Bededagsferien d. 16-18 maj i Rungsted (som også var TORM Ungdoms grandprix stævne med en masse andre ungdomsklasser).

 
Det er ét tre-dages stævne hvor én båd udtages til Ungdomsverdensmesterskabet fra hvert land der har sejlere. Dansk Sejlunion betaler alt til WYSC og man får rigtig god landtræneropmærksomhed - så ja, det er det ypperligste man kan vinde som ung indenfor sejlsport - ungdommens OL kunne kan kalde det. Magnus og Christian er yngste årgang i 29er-klassen, så der var ikke de helt store forventninger til dem – måske fra andre end dem selv. Ikke desto mindre lå de på 3. pladsen efter førstedagen – på trods af en disk for tyvstart i anden sejlads og en sejlads der blev skudt af mens de førte pænt stort. Favoritterne Daniel og Sebastian lagde meget stærkt ud med tre førstepladser i de tre første sejladser, så det så ud til at blive en udtagelse uden den helt store spænding – men, men, men… Efter en fin andendag med en serie på 4,2,1 og 6 lå de samlet på 2. pladsen.

--
 
Og på tredjedagen blev spændingen taget et niveau op for de startede dagen med at vinde første sejlads, så de lå a-point med førstepladsen, efter anden sejlads førte de udtagelsen med tre point, efter tredje sejlads førte de med to point (og der var blodtrykket hos de stakkels forældre ved at overstige det forsvarlige), og i fjerde...... ja, der tabte de seks point og røg dermed ned igen på andenpladsen fire point under deres nærmeste konkurrent. Og så var der ikke flere sejladser i det stævne og derfor blev det slutresultatet. Daniel og Sebastian vandt udtagelsen og Magnus og Christian blev en flot nummer to efter et virkeligt flot stævne.
 
 
Stort tillykke med et helt fantastisk resultat.

Resultaterne kan ses her:
http://www.kdy.dk/uploads_kaps/tugp2014-resultat-29er.htm

På billederne er det Magnus og Christian i DEN 1063 med den orange spiler.

Mange sejlerhilsner

Camilla Sandfeld og Søren Kragh Jespersen (de stolte 29er forældre)

Nyheder

Kalender