Medlemslogin Opret profil

Sponsorer

Velkommen til

Harboe Cup i år efterårets 3. og sidste opti ranglistestævne har udviklet sig til en meget hyggelig tradition i ungdomsafdelingen. Vi har nemlig de seneste to år lejet Gerdrup Gods, hvor vi alle kan bo samlet under samme tag i hyggelige rammer. Godset er venligst udlejet på særdeles rimelige vilkår af slægtninge til Victor Melchior. Allerede torsdag aften efter træning og pakning dvs kl 21 kørte de to først fuldpakkede biler mod Skælskør og Gerdrup Gods. Resten af holdet fulgt fredag i løbet af dagen. Holdet bestod af opti C-sejler Victoria, opti A-sejlerne Silje, Carl Emil, Victor, Jonathan, Marcus og Florien. Caroline sejlede sit første stævne i Zoom8, i Jonas gamle Zoom jolle. Jonas i E-jolle. Esther & Louis i 29er. Trænerholdet bestod for Opti-A af Stephanie Nissen, Kasper Paulsen, Magnus Dahl for 29er og Caroline Verbeek på C-banen. Skælskør og Storebælt viste sig sin fra bedste side med fantastisk sejlvejr.  Sejlerne havde gerne sejlet en sejlads mere lørdag, men ingen klagede over at være blevet stand på land allerede kl 15 for det gav mulighed for at lege sammen i godsets kæmpe park og rundt i det gamle hus fra 1864. Lørdag aften havde vi lække treretters gallamiddag i de hyggelige stuer på Gerdrup. Victoria nød som c-sejler, at være afsted til sit første stævne og sejlede flot. Opti A-sejlerne klarede sig rigtig flot, særligt Silje der søndag var helt i front med både en 5. plads og en 10 plads. Samlet klarede Silje sig bedt med en 15. plads. Esther og Louis havde deres stævnedebut i 29er og på en flot 18. plads af de 27 deltagne 29er joller. Esther blev desværre syg søndag og træner Magnus måtte springe til som gast så Louis deltog hele søndagen med sejlende træner. Noget som Louis ikke var helt utilfreds med, om end naturligvs han hellere havde sejlet med Esther også søndag. Caroline havde sit første stævne i Zoom og sejlede sig til en samlet 17. plads af de 22. deltagende joller. Jonas Ullmann sejlede sig til en samlet 11. plads af de 25 deltagende E-joller. Alt i alt en fantastisk tur for Sletten Sailing Team. 
 
 
Link til resultatlister her
 
 

Nyheder

Kalender