Medlemslogin Opret profil

Sponsorer

Velkommen til

Anton kom til Polen i storform med jolle og rig klargjort, som gjaldt det livet. Anton sejler hurtigt, endda rigtig hurtigt, når det blæser. Og netop denne sommer har det virkelig blæst - endda væsentlig mere end normalt. Desværre valgte vindguderne at det skulle være vindstille i Dziwnów Polen i de 14 dage VM i optimistjolle blev afviklet.  Dziwnów og Anton blev aldrig gode venner. I løbet af de 9 sejladser VM blev afviklet over så nåede Anton kun op og sidde på kanten af jollen i én sejlads. Dagen efter sidste sejlads var afviklet blæste det igen i Dziwnów og Anton fik set Østersøen vise tænder præcis som han elsker det. Men vinden kom for sent.
 
Anton fortæller, at hans tur til VM har været en kæmpe oplevelse uanset hans sportslige ambitioner ikke blev indfriet. Anton har nydt kammeratskabet og samværet  med de fire andre danske sejlere og  de mange sejlere fra hele verden, som Anton har lært at kende til internationale stævner rundt om i verden de sidste par år.
 
Selv om Anton nu falder for aldersgrænsen for at sejle optimistjolle (15 år) håber vi at se Anton igen i Sletten i 29er, når han er hjemme fra efterskoleopholdet næste sommer.
 
Link til resultatliste her

Nyheder

Kalender