Sletten Sailing Team var her i Pinse weekenden repræsenteret med 8 opti og en Zoom sejler ved det traditionsrige Sailextremestævne i Kerteminde. Alle ni sejlere kæmpede bravt i den friske vind og leverede alle en meget flot indsats bistået af trænertrioen Stephanie Nissen, Magnus Dahl og Andreas Bekker Jeppesen. Stævnet er samtidig forårets andet rangliste stævne, hvor optisejlerne i A-feltet over tre ranglistestævner i foråret udtages til hhv. VM, EM og NM - så meget står på spil.
En helt ekstraordinær præstation leverede Victor Melchior ved at vinde C-feltet foran 44 andre sejlere efter hård kamp over 8 sejladser med serien 5, 3, 9, 6, 16, 2, 3, 3. Det er en præstation, som Victor har grund til at være både glad og stolt over. I C-feltet fik Sletten Sailing Teams sejlere derud over følgende placeringer: Marcus De Leeuw 30. plads og Valdemar Bojsen-Møller 37. plads og Andreas Freytag Larsen en 38. plads. Se resultater C-feltet
her.
I B-klassen leverede Astrid Marie Frandsen en flot indsats og sejlede sig til en samlet 17. plads ud af 44. sejlere over 6 sejladser. Se resultastliste
her.
I Zoom klassen leverede Jonas Ullmann en flot præstation og sejlerede sig til en samlet 4. plads over 8. sejladser i et historisk stort Zoom felt på 59 sejllere. Jonas efterlod vi i Kerteminde da Zoom sejler holdsejlads 2. pinsedag. Se resultater
her.
I opti-A feltet, hvor Anton K. Andersen sejler sin sidste sæson i optimisten - og kæmper for en udtagelse til enten VM eller EM gik tingene ikke helt som Anton havde planlagt. Efter 4 sejladser lørdag i perfekte forhold og 2 sejladser søndag med mange vindspring og meget ventetid pga baneomlægning, blev Antons serie 12, 7, 11, 25, 9, 13 der rakte til en 17. plads - ikke helt hvad Anton gik efter. Men A-feltet har mange dygtige sejlere så der bliver ikke givet med dørene - helle ikke overfor Anton.
Foruden Anton deltog også Silje Cerup-Simonsen i A-feltet og kom i mål på en samlet 85. plads og Carl Emil Sloth,på den samlet 84. plads. Se resultater
her.
Bedste hilsner

Niels