Medlemslogin Opret profil

Sponsorer

Velkommen til

Torsdag var der afgang fra Sletten for at deltage i det tre dage lange stævne  Crewsaver Cup, som er de åbne Polske mesterskaber for optimistjolle som foregår i den lille by Kamien Pomorski i dagene den 19 - 21. september 2014. Byen ligger cirka en times kørsel øst for havnebyen Swinoujscie eller 5 timer øst for Rostock. Byen satser kraftigt på sejlsport og er lykkedes med at trække en række internationale stævner til byen. Hvert år afholdes de åbne Polske mesterskaber i optimistjolle. Stævnet trækker nogle af Europas dygtigste sejlere til - specielt i år var mange kommet rejsende langvejs fra da VM for optimistjolle afholdes netop her i 2015.
 
Der var 437 sejlere tilmeldt stævnet og 389 sejlere mødte til start. Der blev startet i 5 puljer med hver ca 80 sejlere. Søndag blev opdelt i et Guld, sølv og et bronzefelt samt 4 og 5 felt. Jonas fik desværre lavet nogle tyvstarter og endte i bronzefeltet på en samlet 229 plads.  Carl Emil fik som nyoprykket B-sejler de dygtige A-sejleres styrke at føle og endte på en samlet 328 plads, som han var rigtig godt tilfreds med.
 
Sejlerne kunne godt have ønsket sig lidt mere vind til stævnet. Fredagen blev pga manglende vind kun afviklet én enkelt sejlads for de 5 puljer. Lørdag kom ca kl 13 nogle få sekundmeter stabil vind så her blev afviklet 3 sejladser. Pga der skulle afvikles 5 starter i hver sejlads med et pænt antal omstarter pga tyvstart så blev de aften før den sidste pulje kom i havn efter sidste sejlads. Søndag blev det desværre også kun til én sejlads pga manglende vind.
 
Stor ros til Kamien Pomorski for et helt igennem professionelt afviklet stævne. Både på vandet og på land foregik alt meget vel tilrettelagt og professionelt. En professionalisme, som man kun kan have den dybeste respekt for.
 
 Resultatliste link
 
Billeder link
 
 Præmieoverrækkelsen søndag eftermiddag med sejlklub og marina i baggrunden:
 
 De danske sejlere hygger sig med "tegn og gæt" mens alle venter på vinden......
 
Og på vandet venter alle på vinden i nogle timer....
 
 
 
 Jollen rigges til og alle tænkelige detaljer bliver gennemgået.
 
 Der er trængsel når 400 optimistjoller skal på vandet samtidig.
 
Bag vores hotel lå stranden. En meget flot sandstrand så langt man kunne se i begge retninger.
 
 Byen Kamien Pomorski er ikke højt prioriteret hos de Polske vejmyndigheder. Så der går nok endnu et par år før køreturen foregår på fine landeveje uden store huller.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nyheder

Kalender