Medlemslogin Opret profil

Sponsorer

Velkommen til

KNARR FEJRER 50-ÅRS JUBILÆUM I SLETTEN

 

AF RUD KOFOED

                              

Sletten bådeklub er for 50. gang i træk vært for årets store Knarrstævne. Det sker i weekenden den 15. og 16. juni.

 

-I vore dage er det ret fantastisk, at det er muligt at samle en ældre bådtype til et stævne med over 20 deltagere, siger den stævneansvarlige koordinator, Johannes Kildeby, klubbens tidligere formand og meget aktive sejler.

 

-Det, der er med til at gøre stævnet specielt og spændende for os i Sletten, er, at det er kendte og meget dygtige sejlere, der i dag sejler Knarr båd. En knarr båd har kun et storsejl og en fok, så det kan ikke være vanskeligt at sejle sådan en simpel båd, skulle man mene, men de, der har forsøgt sig i klassen, har fået sig en slem overraskelse over, hvor gode de Knarr-sejlere egentlig er. Det kræver mange års erfaring af hente den sidste fart ud båden, siger Johannes Kildeby.

 

-It’s not the game, but the way it is played, kan man forvisse sig om i Skovshovedforfatteren Nicolai Lassens meget imponerende 50 års jubilæumsbog om den smukke Knarr-båd og IKC – International Championship, der i år afvikles i San Francisco i september. Jubilæumsstævnet i Sletten er et vigtigt skridt på vejen.

 

Sletten var været et centralt omdrejningspunkt i hele Knarr-historien. Klubbens vellidte formand fra 1977 til 1981 Jørgen ’Scrooge’ Skovsgaard var således Knarr-admiral fra 1974. Han får følge i ’det finere selskab’ af Rungsted Havns ’femme fatale’, Kisser Schakenburg, der sammen med sin mand Louis vandt det internationale Knarr-mesterskab i 1973.

 

Prins Henrik var også i mange år Knarr-sejler og -fan.

 

-Sailing is about camaraderie, about braving the element – not always about winning, sagde Prins Henrik et par år før, han døde. Han nåede at eje tre Knarr-både: OD 57, OD 71 og OD 115. De sejlnumre vil der igen blive stillet skarpt på vedafviklingen af Sletten Cup i juni.

 

’Godfather’ bag hele Knarr-postyret er formentlig også verdens ældste, aktive sportsmand, nemlig den dansk-amerikanske gentle- og businessman Knud Wibroe, 92. Også hans han historie beskriver Nicolai Lassen i sit Knarr-værk, hvor mange af billederne er optaget under Sletten Cup.

 

DM-mesteren og bådebyggeren Ole Hiorts Sletten Bådeværft – nu Martins Boathouse – har i mere end en menneskealder været kendt for deres ny- og ombygninger af de legendariske Knarr-både.

 

Mange sejlere vil formentlig svaje forbi Sletten Havn ved sommeren Knarr-Cup.

 

-Er du ikke sejler, så kom alligevel ned til Sletten, tag en kikkert med og følg med fra land, hvordan det går på vandet. Vi vil tilstræbe at lave sejladserne publikumsvenlige, lover løbsleder Johannes Kildeby og oplyser, at første sejlads lørdag, den 15. juni er kl. 11.00, mens første sejlads søndagen, den 16. juni er kl. 10.00.

Meget kan man sige om Knarr-sejlere, men ikke, at de er kedelige!

 

rud

Nyheder

Kalender