Sponsorer

Velkommen til

Vi har i år fået en unik mulighed for at afholde en optimistjolletræningslejr (Optimist Clinic) mandag til onsdag i efterårsferien. Træningslejren bliver ledet af en af Europas bedste optimistjolletrænere, Cyrill Auer fra Schweitz, i samarbejde med lokale erfarne trænere. Lejren bliver fysisk afholdt i KDY Rungsted og er et samarbejde mellem Snekkersten Skotterup Sejlklubs ungdomsafdeling, Sletten Bådeklub og ungdomsafdelingen i KDY Rungsted.
Vores mål med træningslejren er at give sejlerne et løft fra det niveau de er på i dag, for dermed at accelerere sejlernes muligheder i kapsejlads. Tre dages intensiv træning med andre børn på samme niveau modsvarer ca. den mængde praktisk træning man når i egen klub i løbet af et par måneder, hvor man træner én gang om ugen.

Den daglige rytme vil være to træningspas og en kapsejlads. En normal dag kunne se ud som følger:

  • 8.30 – 9.30 Teori på land
  • 9.30 – 12.00 Træning på vand
  • 12.00 - 13.00 Frokost
  • 13.00 - 13.30 Gennemgang af videooptagelser fra formiddag og yderligere teori
  • 13.30 - 14.30 Træning på vand
  • 14.30 – 15.30 Kapsejlads
  • 15.30 - 16.00 Debrief og opsummering

Dvs. fokuseret træning og tilhørende teori. Vi kan selvfølgelig ikke garantere vejret, hvorfor skema de enkelte dage vil variere i forhold til aktuelt vejr.

En vigtig forudsætning for en god og effektiv træning er, at trænerne fokuserer på undervisning og ikke alt muligt andet. Vi forventer derfor, at forældre har mulighed for at hjælpe en smule. Mere herom senere.

  • Niveau: Øvede C-sejlere, B-sejlere og førsteårs A-sejlere
  • Sprog: Vores cheftræner Cyrill er fra Schweitz og undervisning er derfor på engelsk. Hjælpetrænere vil dog være danske og vil hjælpe med at oversætte, når det er nødvendigt
  • Antal deltagere: Maksimalt 24, da vi gerne vil sikre et højt niveau af læring dvs. 8 fra hver arrangerende klub
  • Antal trænere: Fire yderst kompetente trænere
  • Dato: Uge 42 dvs. mandag 17/10 til onsdag den 19/10 fra 9.00 til 16.30. Frokost ca. mellem 12.00 og 13.00.
  • Pris: Det koster en del at få trænere på det niveau. Kr. 800 pr deltager incl frokost alle tre dage. 
  • Kontakt: Christian Stahl, christian@stahl-family.com, tel.: 5157 8333

Tilmeldingsfrist er den 7. oktober 2016 men først til mølle princip gælder.

Tilmelding og betaling her på hjemmesiden under menupunkt "Tilmeldinger"

Vi glæder os til at se jer, Optimistjolleafdelingerne i SSS, SB & KDY

Nyheder

Kalender