Medlemslogin Opret profil

Sponsorer

Velkommen til

 
Link til fotos på land her. Link til fotos på vandet søndag her
 
Link til resultatliste følger. 
 
I højt humør vandt Lars Gottfredsen og hans besætning fra Rungsted Sejlklub suverænt det traditionsrige IKC Knarr Stævne arrangeret af Sletten Bådeklub i weekenden den 11. og 12. juni.

IKC står for International Knarr Championship, der er det uofficielle verdensmesterskab for Knarr, som har været afviklet siden 1968. Mesterskabet sejles hvert år i skiftevis Norge, Danmark og USA (San Francisco).

Slettenstævnet var om lørdagen lige ved at udvikle sig til en kaproning for Knarrbåde om lørdagen, da vinden forsvandt. På dommerbåden sad sejladsdommeren Michael Christiansen og formand Johannes Kildeby og bed negle for at første båd gennemførte første sejlads inden for de 100 minutter, regler foreskriver for at kapsejladsen kan anerkendes. Tre minutter i 100 sejlede Gottfredsen og hans crew over mållinjen - og sejladsen kunne skydes af i god ro og orden - og padlerne findes frem.

Som et plaster på sejlsåret sørgede Johannes Kildeby og Michael Christiansen for koldt øl og vand og en opmuntrende tale om den i øvrigt disciplinerede sejlads, der sluttede som et 'rostævne'.

Søndag lykkedes det at gennemføre sejladserne, inden vinden igen legede stilleleg. Der var på intet tidspunkt meget af den, men dog nok til, at slutresultatet kunne bygges på tre sejladser med Lars Gottfredsen som overall-vinder.

I den anden sejlads måtte Gottfredsen dog se sig slået af Lars Kjær, Hellerup Sejlklub, og være tilfreds med en tredjeplads. Ellers stod der Gottfredsen som vinder på de to øvrige sejladser - og altså også på overall-vinderpladsen.

Høfligt holdt Slettens egen Knarr-sejler Niels Ole Sloth sig pænt i baggrunden og blev nr . 20, altså sidst, i alle tre sejladser. Men tillad os at lade lokalpatriotismen slå igennem. Han var klart den bedste til at padle i vindstille!

Sletten Bådeklub fik stor ros af deltagerne for håndteringen af arrangementet - og ikke mindst det sociale islæt med frokost og samvær i klubben, inden deltagerne søndag eftermiddag blev sendt hjem efter den solfyldte weekend på Sundet.

Rud


Billedtekst: Knarr-stævnets Sletten-vindere: Jørgen Gottfredsen og hans gaster fra Rungsted Sejlklub.
 
 
 
 

Nyheder

Kalender