Medlemslogin Opret profil

Sponsorer

Velkommen til

Årets første ranglistestævne blev en blæsende omgang i Vallensbæk i weekenden den 9-10. maj. Stævnet blev en stor succes for Sletten Sailing Team. Køge bugt viste tænder - lørdag blæste en sydøstlig middelvind på  8 m/sek til 14 m/sek med vindstød  op til 17 m/sek. Lørdagen startede dog med mere end en times ventetid på vandet fordi dommerskibets anker ikke kunne holde i de store bølger. Uanset dommerskibet - en 48 fods X-båd - var udstyret med et  pænt stort anker var det ikke nok.
 
Lørdagens tre sejladser startede for Anton K. Andersen med to anden pladser og en førsteplads. Desværre måtte Anton trække sig fra tredie og sidste sejlads da han pga føringen ikke havde nogen at sejle efter og derfor ved en fejl kom til at runde slagmærket i den tro, at det var topmærket. Det slog imidlertid ikke Anton mere ud af kurs end han søndag kunne komme stærkt retur og lave hele tre 1. pladser og en 2. plads, hvilket rakte for Anton til en samlet 2. plads i stævnet.  For Carl Emil Sloth var dette stævne første A-stævnedeltagelse. Lørdagens tre sejladser var barske men Carl Emil klarede det i fin stil og lavede en 16. plads, en 17. plads og 20. plads. Og efter søndagens fire sejladser endte Carl Emil på en samlet 48. plads. Silje Cerup-Simonsen der også er ny A-sejler sejlede en sejlads lørdag og blev her nr 29. Søndag kom Silje stærkt igen og sejlade alle fire sejladser og endte samlet på en 59. plads. Astrid Marie Fransen sejlede sig til en samlet 14. plads i B-feltet.  Vinder af stævnet blev Christian Spodsbjerg fra Fredericia, der lavede hele syv flotte førstepladser så hans fratrækker også var en førsteplads. Tag den!
 
I Zoom-klassen sejlade Jonas Ullmann sig til en utrolig flot samlet 5. plads efter 6 meget stabiler sejladser. Det skal blive spændende at følge Jonas videre i zoom-klassen. 
 
Tak til Vallensbæk for et meget velorganiseret stævne såvel på land som på vandet. En fornøjelse.
 
 
 Anton på podiet - stort tillykke med 2. pladsen!
 
 
   Jonas 5.plads i Zoom - tillykke Jonas!
 
 
Carl Emil under mærkerunding
 
 
 
 
 Anton  først til topmærker tæt forfulgt af nummer to og nummer tre
 
 
 
 
 
 Silje på vej i havn tilfreds efter fire gennemførte sejladser søndag i fin stil
 
 
 Carl Emil i fight med en af lørdagens bølger
 
 
 
 
 
Tilfreds sidder Anton hos Andras og slabber af efter endnu en 1. plads er i hus!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nyheder

Kalender