Medlemslogin Opret profil

Sponsorer

Velkommen til

Sletten var stærkt repræsenteret ved sæsonens sidste stævne - det traditionsrige Harboe Cup i Skælskør, som igennem en årrække har været arrangeret af Skælskør Amatørsejklub med massiv opbakning fra diverse sponsorer bl.a. det lokale Harboe Bryggeri. I øvrigt sjovt, at et af sæsonens mest professionelt afviklede stævner arrangeres af en Amatørsejlklub. Det er kun den samme sejlklub i Skælskør og det er alt andet en amatører til stævneafvikling. På samme tid afvikles sejladser på tre forskellige lokationer for et hav af jolletyper og windsurfere. Et imponerende arrangement, som leder tankerne mod alt andet end amatører.
 
 Og fra Sletten Sailing Team deltog heller ingen amatører i weekenden. Det blev virkelig leveret professionel indsats fra samtlige 11 sejlere, der deltog fra Sletten. Lørdag blæste en frisk vind fra vest så A-sejlerne uden i Storebælt havde både vind og store bølger at slås med. B- og C sejlerne, hvis bane lå inde ved Skælskør Sejlklub havde lidt mindre vind og slet ingen bølger da farvandet kun lige er stort nok til at huse en optibane og de ca 125 B og C sejlere som nød de fantastiske forhold på banen. Med sejlere, trænere, søskende og forældre var vi en Sletten-gruppe  på 25 personer fordelt på 3 sommerhuse, som sportschef Camilla Frandsen havde arrangeret med festlig fællesspisning lørdag aften for hele gruppen. Så både sejlere og forældre fik tid til at hygge sig sammen.
 
Gruppen af C-sejlere fra Sletten bestod af Valdemar Bojsen-Møller, Victor Melchior, Carl Emil Weber og Marcus de Leeuw. I løbet af lørdag og søndag fik de sejlet 9 sejladser, hvorefter Marcus (første stævnedeltagelse nogensinde) fik en flot 72. plads, Valdemar Bojsen-Møller en 63. plads, Carl Emil Weber 62. plads og endelig Victor Melchior en utrolig flot 36. plads. Alle C-sejlere fik til præmieoverrækkelsen en flot erindringspræmie.
 
Resultater C link
 
Gruppen af B- sejlere fra Sletten bestod af Silje Cerup-Simonsen, Astrid Frandsen, Albert Weber, Noah Obel Carl Emil Sloth og Louis Jespersen. B sejlerne nåede 10 sejladser i løbet af weekenden og her var mega succes til Sletten. Louis Jespersen vandt suverænt foran Lucas Hopmann fra YF og på 3 pladsen fulgte Sara Emilie Vinding ligeledes YF. På 4. pladsen kom Silje Cerup-Simonsen, på 6 pladsen Carl Emil Sloth og på 8 pladsen Albert Weber, på 10 pladsen Astrid Marie Frandsen og endelig på 17. pladsen Noah Obel ud af de ialt 29 startende B-sejlere. Så Louis måtte straks efter at have modtaget de mange tilskueres jublende bifald en tur i havnen. Både Silje og Carl Emil vandt flotte pokaler.
 
Resultater B link
 
I den helt hårde gruppe nemlig A-sejleren deltog fra Sletten Jonas Ullmann og Anton K. Andersen. Selv om der kun deltog 46  A-sejlere så var alle de bedste sejlere med i stævnet så Anton´s 2. plads var en meget flot præstation, som særligt Anton men også vi andre har grund til at være stolte af. Jonas kom ind på en flot 5. plads efter weekendens 8 sejladser. Både Anton og Jonas fik hver en disk for tyvstart men sejlede bortset fra det meget flot og stabilt i alle sejladserne. Og lørdag som nævnt i temmelig hårdt vejr. Men god luft og bølger er jo heldigvis hverdagskost for Sletten´s sejlere.
 
 Resultater A link

 
 I forbindelse med sæsonafslutningen vil ungdomsafdelingen i Sletten Bådeklub benytte lejligheden til at sige en særlig tak til Sletten Sailing Team´s sponsorer Teletech Konferencekommunikation v/Jan Reuter, UK Sails v/Morten Ullmann, Sant Holding v/ Knud Sant samt Assurance Partner v /Niels Ole Sloth for årets støtte som er anvendt til anskaffelse af to nye Winner Racingjoller til Jonas og Anton samt lækre sejl fra UK til hele teamet.
 
Også tak til vores dygtige unge trænere Stephanie Nissen, Andreas Bekker Jeppsen og Lea Galsgaard som til daglig og til stævner bruge mange timer i RIB´s og på land for at dygtiggøre vores sejlere og sprede sejlglæde.
 
Endelig en kæmpe tak til alle Sletten Bådeklub´s medlemmer, som støtter op om ungdomsafdelingen så vi kan tilbyde lokalområdets børn og unge muligheden for at opleve glæden ved at sejle.
 
Gruppefoto af Slettens sejlere efter pakning af joller og RIB´s i Skælskør (Noah Obel var kørt og mangler på billedet)
 
 
 
 
B-sejlerne med træner Andreas under en kort pause mellem sejladserne søndag.
 
 
 
 Skippermøde for B og C sejlere lørdag morgen med Andreas på boen ca 1 1/2 før første start.
 
 
 
 
 
 
 

Nyheder

Kalender